Modstandsbevægelsen i Hornsherred - 'Strandgårdsgruppen'
Navnet 'Strandgårds-gruppen' er en betegnelse, som først bliver brugt lang tid efter besættelsen, som beskrivelse af den gruppe modstandsflok, der var mere fast knyttet til de aktioner og det modstandsarbejde, der udgik fra Strandgården og i Gunnar Marboes-regi.
Ingen formel politisk forankring
Modstandsaktiviteterne og modstandsgruppen fra Strandgården havde ingen formel organisatorisk eller politisk forankring.
Frem til oktober 1944 var Gunnar Marboes aktiviteter og engagement i protesterne mod den tyske besættelsesmagt vokset støt og roligt. Der havde løbende været flere bekendte og gamle venner under jorden på Strandgården.
De startede med spejderne
I august 1943 søgte fire af de gamle spejdere til Strandgården fordi jorden brændte under dem i København. De havde organiseret våben, trykt illegale blade og andet, der var blevet opdaget og de måtte flygte. De kom til Strandgården og blev et godt stykke tid. Den ene færdiggjorde sin realeksamen på skolen i Frederikssund. Senere kom militær- og politikfolk, der efter august 1943 havde brug for at holde lav profil og der kom også mennesker, der af helt andre grunde fx sygdom havde brug for at komme væk.
Formiddagsbryllup i oktober
I oktober 1944 blev der holdt formiddagsbryllup på Strandgården. Det var Gunnar Marboes ældste datter Else, der bliver gift med Svend. Under middagen kommer to noget forkomne mænd til Strandgården. De havde brugt et par døgn på at komme fra Holbæk, op gennem Hornsherred og til Strandgården.
65 og 66
Poul Egede Olsen og Harry K.L. Larsen havde begge været tilknyttet en modstandsgruppe i Holbæk, der var blevet trevlet op af Schalburgfolk. Derfor søgte de to nu ly og ophold. De fik mad i køkkenet og Katha gav dem navnene 65 og 66.
Fra efteråret 1944 spidser sabotageaktionerne til over hele landet og modstandsarbejdet mod tyskerne forsøges organiseret i en egentlig undergrundshær. Med ankomsten af 65 og 66 begynder en mere fast gruppe med Strandgården som udgangspunkt at tage form.
Holbæk blev et arbejdsefelt
I første omgang blev egnen omkring Holbæk et af deres arbejdsfelter. De hentede blandt andet biler på reparationsværksteder i Holbæk og omegn, og fordelte dem fra Strandgården. De organiserede i alt 35.000 liter benzin fra lagrene på Holbæk Havn til modstandsbevægelsen i Frederikssund og Nordsjælland, de deltog i våbenmodtagelser fra luften, de sørgede for at det nye folkeregister for Holbæk blev opbevaret sikkert et sted i Hornsherred, de stod for sprængningen af Vipperød Pejlestation m.m.
Den faste kerne
Strandgårds-gruppens faste kerne var: 65 (Harry K.L. Larsen), 66 (Poul 'Jørgensen' Egede Olsen), Jens og Svend Olsen, Totter, Frede Madsen, Henrik Lund og Gunnar Marboe.
Gunnar Marboe virkede i Frederiksborgs Amts vest-ledelse, han bliver amtsleder og chef for området ved Kyndby, der blandt andet har til opgave at beskytte den tids vigtigste danske el-værk, Kyndbyværket. (Se referencer i
Frihedsmuseets Modstandsdatabase).