1MalaysiaMorFarMargrethe
På billedet hilser Kronprinssesse Margrethe på Niels Holme med fru Vibeke Holme ved sin side. Deres søn michael overbringer kronprinsessen blomster. Vibeke har topmave og bærer her på Hans. 

Kronprinsesse Margrethe var på en 3 måneders togt med MS Jutlandia i Fjernøsten, hvor hun besøgte Kuala Lumpur i slutningen af november 1963. Vist nok d. 27. november 1963. Den danske koloni var linet op til at modtage hende og damerne havde fået strenge instrukser om at bære hat og handsker. Noget af et problem, hvor man normalt ikke anvender hatte.
 
Margrethe havde en festlig tur Østen rundt og blev eskorteret af en ung jurist fra Udenrigsministeriet med navn Ulrik Haxtausen. Margrethe blev også ledsaget af ambassadør Ebbe Munck fra Thailand.

Hun skulle besøge Dumex fabriken i Petaling Jaya, der dengang var eneste danske industrivirksomhed i Malaysia. Der var organiseret et stort party for Margrethe og den danske koloni på Hotel Merlin i Kuala Lumpur.

Katha Marboe sendte den hvide damaskdug som Hulda Marboe havde broderet afsted til begivenheden, så der blev dækket standsmæssigt op. 
Udarbejdet af Kirsten Løffler Reich - loefflerreich@gmail.com - COPYRIGHT
Lav din egen hjemmeside med mono.net