Gunnar Løffler Marboe
Gift med Inge Thora Maren Katharina Marboe (født Sørensen).
Børn: Else (1922-2001), Erna (1923-1923), Birgit (1925), Kirsten (1927-1992), Gudrun (1929), Hanne (1930) og Vibeke (1935).
Gunnar Løffler Marboe var en central skikkelse i modstandsarbejdet i Hornsherred. Han ledte flere sabotageaktioner, deltog i våbennedkastninger og havde jøder, modstandsfolk og andre under jorden på sin gård, ’Strandgården’ ved Isefjorden.
Gunnar Marboe blev født på Frederiksberg, og voksede op i Hellerup. Han havde sin skolegang på Gammel Hellerup Gymnasium, hvor han fik et nært og familiært forhold til familien Hartvig-Møller.
Gunnar Marboe var blandt de første spejdere, der netop blev grundlagt af bl,a, Hartvig Møller i 1909. I spejderbevægelsen knyttede han - skulle det senere vise sig - mange venskaber for livet.
• 1917-1918 landbrugselev på Falkensteen Gods ved Slagelse.
• 1918-1919 forsætter landbrugsuddannelse på Gjeddesdal Gods ved Tåstrup
• 1919 landvæsenselev på Nidløsegaard, hvor Kathas far er inspektør.
• 1921 tager på landbrugsskole for at afslutte sin uddannelse.
• 1921 Gunnar Marboe og Katha bliver gift den 18 december.
• 1922 Gunnar og Katha flytter ind i et hus i Nyrup ved Stenmagle, hvor deres døtre Else og Erna bliver født. Gunnar arbejder som forvalter på en større gård i nærheden, hvilken vides ikke.
• 1924 Gunnar og Katha flytter til en gård ved Soderup, Hedehusene, hvor flere fra Marboes familie er bosat .
• 1925 – Carl Marboe køber Strandgaarden ved Jægerspris i juni. Drift, ombygning og modernisering pågår frem til november, hvor familien Marboe - i tre generationer - flytter ind. Gunnar og Katha Marboe driver gården som forvaltere frem til 1937.
• 1935 Gunnar kommer ud for en alvorlig ulykke, hvor han nærmest bliver stanget halvt ihjel af gårdens tyr. Han får varige mén, og vender aldrig rigtig tilbage til arbejdet i landbruget blandt andet på grund af et svagt hjerte.
•1937 Carl Marboe, Gunnars far, dør. Hulda Marboe flytter til sin søn Svend Aage og dør kort efter. Gunnar Marboe køber Strandgården og driver landbrug på gården.
• 1940-1945 under besættelsen blev Gunnar Marboe aktiv modstandsmand, og hans gård, Strandgården ved Jægerspris blev et knudepunkt for modstandsarbejdet i Horrensherred-området.
Gunnar Marboe havde mange militære kontakter og mange kontakter til forskellige dele af modstandsbevægelsen. Han gav husly til en lang række personer, der af den ene eller anden grund havde brug for at gå under jorden eller komme på rekreation på landet.
I krigens sidste tid virkede han i Frederiksborgs Amts vest-ledelse, og han blev tilknyttet Region V (Sjælland), som leder af Kyndby-området. Her fik han ansvaret for værftets sikkerhed i den usikre tid efter kapitulationen, hvor man i en periode frygtede, at tyskerne kunne finde på at sabotere vitale steder, som en sidste afskedssalut. Kyndbyvæket var dengang landets vigtigste el-værk.
Se menupunkt ’1940-1945’ på dette website og i Frihedsmuseets Modstandsdatabase: http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?55858
Med Strandgården som udgangspunkt foretog Strandgårdsgruppen - under Gunnar Marboes ledelse og ofte sammen med andre grupper - aktioner mod en tjærefabrik, skinnemateriel, Vipperød Pejlestation, han deltog i våbennedkastninger, gav ly til folk der gik under jorden - heriblandt en britisk pilot - og var også involveret i formidling af illegale blade og våben.
• 1945 22. juni får Gunnar Marboe overrakt en hædersbevisning for ’særlig fortjenstfuld indsats’ i Horsnherred under besættelsen – et sum på 30.000 kr. og et maghony standur til en værdi af 3.000 kr. i datidens mønt. Det var egnens befolkning, der havde samlet ind til gaverne, for at udtrykke egnens opbakning til hans virke under besættelsen, og pengene blev givet for at råde bod på den forsømmelse af gårdens drift, der selvsagt havde fundet sted i perioden 1939-1945.
Samme år var Gunnar Marboe med til at starte hjemmeværnsforeningerne og bliver amtsleder for Hornsherred. Det sker i et forsøg på at få kontrol over alle de våben, der ligger i de private hjem.
• 1946 sælger Gunnar Marboe dele af Strandgårdens jord fra til sommerhusgrunde.
• 1947 bliver Gunnar og Katha separeret. Strandgården bliver solgt. Gunnar Marboe får næringsbrev som mekaniker og køber et værksted på hovedgaden i Jægerspris. Her bor han sammen sin datter Birgit og hendes mand Poul, der også var aktiv modstandsmand på Strandgården.
• 1948 flytter Gunnar Marboe fra Jægerspris til en veninde på Frederiksberg og får job hos en ejendomsmægler i Holte, Samtidig går Gunnar Marboe på købmandsskole, hvor han uddanner sig til ejendomsmægler. Han bliver certificeret ejendomsmægler i december. Han får job hos Bjarnøe, det går godt og han overvejer at åbne sin egen forretning.
• 1949 fik Gunnar Marboe bliver opfordret til at søge en stilling som major og distriktsleder af hjemmeværnet i Tåstrup af oberst Løkkegaard. Han ansættes af S.E. Johnstad-Møller og udnævnes til distriktsleder af Kong Frederik IX.
• 1956 Gunnar Marboe bliver udnævnt til kaptajn af reserven.
• 1961 Gunnar Marboes datter Hanne og hendes mand Hans køber en ejendom ved Undløse, der skal renoveres og arbejdet står på et par år. Gunnar Marboes plan er at sætte en længe i stand og på sigt flytte ind her.
• 1961 Gunnar Marboe flytter fra veninden Frederiksberg til Avedøre kaserne og senere til en lejlighed i Tåstrup.
• 1962 tildeles Gunnar Marboe fortjenstmedaljen i guld af Landskrona Befälsutbildningsforening
• 1964 Gunnar Marboe flytter til sin datter Hanne på Højholt ved Tølløse
• 1966 Gunnar Marboe får tildelt et hedersledamot af Landskrona Befälsutbildningsforening
1921 tager på landbrugsskole for at afslutte sin uddannelse.
Udarbejdet af Kirsten Løffler Reich - loefflerreich@gmail.com - COPYRIGHT
