Lagkagebunde som Birgit bagte dem
Strandgården var kendt for sin gode mad. Katha satte en ære i at lave mad, og hun havde god hjælp i køkkenet – enten fra sine egne døtre, piger og egnens koner alt efter arrangementets størrelse.
På Strandgården var man i høj grad selvforsynende med mad.
Katha lavede selv sine spegepølser, fik røget flæsk, skinker mm. af kød fra gårdens dyr, saltede tøndevis af sild, slagtede og ordnede selv gæs, høns og ænder. Der var desuden en stor køkkenhave med bær og frugttræer, hvor man kunne hente, hvad der var brug for i køkkenet af grøntsager, frugt og bær.
Almindeligvis var der omkring 15 personer, der spiste på gården til daglig. Marboe var en stor familie, og der var karle og piger.
Men under besættelsen var alting anderledes. Folk kom og gik
under jorden på gården i kortere eller længere perioder. Og de kom på alle tidspunkter af døgnet. Der var hele familier, som boede på Strandgården i mange uger, og enkelt personer, der blev boende helt op til et år, eller blot et par dage. Det var umuligt at forudsige, hvor mange man blev til middag dagen efter.
Eller om der skulle serveres et solidt måltid mad midt om natten til sultne mænd, der havde været væk på opgaver i dagevis.
To ting kunne altid trylles frem fra køkkenet – uanset tidspunktet: Brasede kartofler med løg (flæsk) og spejlæg og lagkage med flødeskum.
Lagkagebundene bagte datteren Birgit, og her er hendes opskrift:
INGREDIENSER
3 æg
120 gram sukker
90 gram byg-mel med 1,5 tsk. bagepulver
1 spsk kartoffelmel
3 spsk hvedemel
FREMGANGSMÅDE
Del æg i blommer og hvider, i hver deres skål. Pisk æggeblommer lyst og luftig med sukker.
Pisk æggehviderne stive og rør dem forsigtigt i dejen skiftevis med melet og bagepulveret.
Smør dejen ud med en palet kniv på en smurt bageplade. Sørg for de bliver lige store.
Bundene bages ved 180 grader (varmluft 160 rader) midt i ovnen i 10-15 min.
Man kan også hælde dejen i en springform og bag den i 40-45 minutter. Kagen afkøles på en bagerist og deles i tre (helst fire) tynde lagkagebunde. Brug en filetkniv eller sytråd.
Om bygmel
Hvidt hvedemel var svært at få fat i. Det blev gemt og brugt til særlige lejligheder. Bygmel var mere almindeligt, og det gav en ganske særlig og lækker (!) smag, som gjorde disse lagkager meget populære.
I dag bliver bygmel fx brugt som smagsgiver i brød eller til knækbrød, kiks og pandekager, da det har en intents kornaroma. Det har ikke samme hæveevne som hvedemel fordi bygmel har et lavere glutenindhold.