Foto: Poul Egede Olsen

Den engelske pilot Charles T. Dillon kom til Strandgården den 3. april 1945. Her blev han i første omgang modtaget af Gunnar Marboe og familie.
 
Strandgården var nu knudepunkt og fast opholdssted for en række medlemmer af modstandsbevægelsen i Hornsherred. Marboe havde tætte kontakter til grupperne i Holbæk, Frederikssund og Nordsjælland samt til nøglepersoner i det danske militær.
 
Gården lå afsides, ud til vandet og med flere små veje, der forbandt gården med de større veje.
Marboe og hans folk havde installeret et alarmsystem på den officielle vej til og fra gården. Folk der kendte til forholdene, og kom til gården med bil benyttede i en perioden slet ikke den officielle vej, men i stedet en af småvejene til gården. Når der kom biler til gården ad den 'officielle vej' blev folkene på gården således advaret ved at en klokke kimede på gården, og man kunne så nå at komme væk via en af de mindre veje
.  
Gården var et sted, man kunne søge hen, hvis man af en eller anden grund havde brug for at trække sig tilbage og ’gå under jorden’ for en periode. Det var der mange, der benyttede sig af. Hvis ikke der var værelser nok til de logerende på gården, så havde Marboe gode kontakter til naboerne. Marboe og hans folk fik stillet et par jagthytter til rådighed i nærheden, og ind i mellem lånte de også et par sengepladser.
 
Dillon fik en sengeplads hos nogle naboer i nærheden, men opholdt sig i dagtimerne på Strandgården. Han kunne kun komme til naboerne, når alle andre var gået til ro og måtte forlade stedet inden huset vågnede. Det blev den 16-årige Gudruns opgave at følge Dillon fra Strandgården til sit overnatningssted. For Gudrun gjorde mødet med den engelske pilot indtryk. Dillon var skolelærer, gift, havde to små døtre og boede i udkanten af London. Gudrun fik lejlighed til at øve sit engelsk, og Dillon hjalp hende med at skrive en engelsk stil. Den blev for øvrigt sendt retur med en bemærkning om, at det var noget af det værste sjusk, og for fremtiden skulle hun gøre sig mere umage med sine lektier. Det morede Dillon og folkene på gården. Dillon skrev i døtrenes poesibøger og fortalte dem om forholdene i England.
 
Under sit ophold på Strandgården blev Dillon præsenteret for ledelsen af modstandsbevægelsen i ’Frederiksborg Amt Vest’: Alex Dines Jensen, militærleder af ’Frederiksborg Amt’, kaptajn og bataillonschef, Elith ’Tom’ Truelsen, civilleder af ’Frederiksborg Amt Vest’’ og Hans Normann ’Dalle’ Petersen, begge specialister i våbenmodtagelser.

De spise frokost på Strandgården, og Dillon fik lært at drikke snaps. Efter frokosten blev gæsterne, Dillon og Gunnar Marboe fotograferet på verandatrappen af Poul Egede Olsen med et fotografiapparat, han havde taget fra en tyskvenlig dansker. Snakken gik, og man opdagede at Dillon ikke kunne skyde med pistol. Straks gik man ned på strandengen, og Alex Dines Jensen og Dillon trænede her i at skyde ud over Isefjorden.
 
Nogle dage efter blev Dillon kørt af vognmand Mogens Andersen i en taxi til Slangerup Station. Andersen kørte alene med Dillon og satte ham kun af på stationen. Derefter må det antages, at Dillon blev ført videre til Sverige af Gruppen 1944 anført af Ib Mogens Bech Christensen .