Pilot 'befriet' fra sygehuset

Få timer senere hentede ’sygebilen’ Farmer, Laing og Dillon hos Alfred Olsen og kørte dem til Frederikssund Sygehus, der dengang lå på Lundevej midt i byen.

 

De tre engelske flyvere blev straks behandlet af overlæge Scheibel.

 

Af sygehusets journaler fremgår det at:

• Journal nr. 347: Farmer, Harold, 30 år, født den 21-3-1915 havde et stort lapsår mellem højre side af næsen, over og ved siden af højre øje. Han havde også symptomer på hjernerystelse. Såret blev syet og patienten fik fire streger morfin.
• Journal nr. 348: Laing, Cyril Victor, 23 år, født den 14-4-1921, en finger på venstre hånd formodes brækket. Venstre ben brækket 15 cm fra knæeet. Højre fodled forstuvet. Smerter ved bækken. Benet bliver lagt i gips, 2 sår bliver syet og patienten får fire streger morfin.
• Journal nr. 349: Dillon, Charles Thomas, 28 år, født den 10-2-1917 er fuldstændig klar og orienteret. Han har et lapssår på højresiden af næsen med sprøjtende kar. Blødningen standses, såret syes og patienten får fire streger morfin.

 

Overlæge Sceibel har formentligt været hurtig til at kontakte byens alment praktiserende læge, dr. Gejlager, der kom til sygehuset og her optrådte som reservelæge.

Dr. Gejlager havde tæt kontakt til Gunnar Marboe og hans familie, som Gejlager støttede, hjalp og samarbejdede med på de måder, der nu engang var mulige for ham i hans position.

 

Piloten C.T. Dillon var efter et lægeligt skøn frisk nok til at komme væk fra Sygehuset. Gejlager kontaktede derfor Marboe, og informerede ham om, at de engelske flyvere var på sygehuset, og at piloten Dillon kunne blive hentet straks, hvis blot de fik det til at se ud som et ’hold-up’, så tyskerne hverken ville få mistanke til Gejlager eller personalet.

 

En gruppe lokale modstandsfolk fra Frederikssund, Bengt Larsen, Sten B. Frederiksen, Gunnar Tårup og Niels Henning (Nick), kørte af sted mod sygehuset med almindeligt arbejdstøj på og i en gammel Adler Junior Trumph, som man tidligere havde taget fra en købmand, som man ikke synes rigtig havde fortjent den.

 

Desværre var der vrøvl med bilens benzintilførsel på grund af skidt i benzintanken og karburatoren. Nerverne kom i kog, da hvert sekund kunne være kostbart, så hold-up’et fik måske lidt mere præg af realisme end ellers tiltænkt, da de kom til sygehuset mellem kl. 11.30 og 12.00. Frederiksen og Gunnar Tårup holdt vagt ved vognen. ’Nick’ og ’Bent’ gik ind og holdt sygehuspersonalet op. Gejlager ’blev tvunget’ til at afgive sit jakkesæt til Dillon, og overlæge Scheibel sine sko. For at komme lidt komik i dramatikken blev Dillon udstyret med en blomst i knaphullet. Med et stort grin sagde man tak for i dag, og skyndte sig væk.

 

Ved Færgelunden ud for Egelundsgården SV for Kronprins Frederik den Niendes bro gik den gamle Adler definitivt i stå. De besluttede i stedet at gå ind over markerne til Strandgården. Heldigvis og tilfældigvis kom en af Gunnar Marboes døtre, Birgit, cyklende. De råbte hende an, og bad hende skynde sig at få fat hendes far. Da de brugte hans dæknavn, var hun klar over at det var alvorligt og skulle gå stærkt.
Hun cyklede hurtigt hjem til Strandgården, og fik fat på sin far.
Heldigvis stod en af de organiserede lastbiler klar, gemt af vejen i en høstak bag laden.
Gunnar Marboe kørte staks af sted med et par mænd. De fik ubemærket hentet Dillon og kørt ham hjem til Strandgården, hvor han gik under jorden indtil han blev hjulpet videre til Sverige.