Våbennedkastning ved Egholm, Vellerup


Torsdag den 26. april 1945 blev den sidste våbennedkastning for modtagerholdet i Frederiksborg Amt Vest.

Nedkastningen fandt sted omkring midnat.Positionen var øst for landsbyen Vellerup med droppunkt på de åbne marker langs vejen. Fra markerne ved vejen kunne containerne hurtigt samles op, blive læsset og kørt væk.

Modtageholdet blev ledet af Gunnar Marboe og bestod af Marboes egne folk tilknyttet Strandgården. De havde forinden beslaglagt to lastbiler fra den danske hær, der blev brugt ved aktionen. Fra ledelsen i Frederiksborg Amt Vest deltog Elith ’Tom’ Truelsen, maskinarbejder Hans Normann Petersen ’Dalle’ og kaptajnløjtnant Rikard Andersen og Theodor Olsen i nedkastningsarbejdet.

Lasten bestod af 24 Fox og to pakker med håndgranater. Det varede mindre en halv time fra lasten var droppet til det hele var samlet sammen og kørt væk. Det var den nemmeste modtagelse Frederiksborg Amt Vest havde oplevet, og det blev holdets sidste under krigen.



Vis stort kort
Vellerup er markeret med rødt på kortet.



Kilder
  • "Hilsen til Finn og Johanne, En beretning om våbennedkastninger i Nordsjælland i foråret 1945,¨ Elith Truelsen, Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
  • ”Hverdag, modstand og befrielse”, Frederiksborg Amt 1940-45 s. 101, Frederiksborg Amtsråd 1985

 




Fox var en type forsendelse, der indeholdt våben og ammunition.
Våben og sprængstof blev ikke pakket i samme container.
 
Containerne vejede fra 150 til 250 kg alt efter indholdet.
Tungest var ammunition og håndgranater.
 
Våbene var Enfiels riffler, US-karabiner, Sten-gun maskinpistoler, Bren-gun maskingeværer, pistoler, revolvere, panserværnsvåben som Bazooka raketudstyr og PIATs, desuden håndgranater og håndbomber.
Udarbejdet af Kirsten Løffler Reich - loefflerreich@gmail.com - COPYRIGHT
Lav din egen hjemmeside med mono.net