Nedenstående artikel er gengivet i sin helhed fra:
Frederiksborg Amts Avis lørdag den 3. maj 2008.
Jægerspris: På mandag er det 63 år siden Danmark blev erklæret frit efter tyskernes besættelse. 83-årige Birgit Marboe er datter af Gunner Marboe , som under besættelsen ledede en modstandsgruppe på syv mand. Det skete fra hendes barndomshjem Strandgården, der lå ved Ovre Dråby. Modstandsgruppen tog navn efter gården, der blev brugt som skjulested for våben, jødiske flygtninge og modstandsfolk.
Da tyskerne besatte Danmark i 1940, var Birgit Marboe kun 15 år gammel. Hun husker tydeligt, hvordan det var at bo på en gård, der i skjul kæmpede imod besættelsesmagten.
- Mange gange var det da skræmmende. Vi vidste godt, at det var farligt, men vi gik ikke og var bange hele tiden. Man tog en dag ad gangen, for man vidste jo ikke, om man ville være der næste morgen, fortæller Birgit Marboe .
Hun husker specielt en gang hvor hendes mand, frihedskæmperen Poul Egede Olsen, var væk i en uge. Han skulle sammen med elleve andre modstandsfolk hente nogle nedkastede våbencontainere ved Smørstenen i Gribskov. Tyskerne opdagede nedkastningen, og det kom til ildkamp. Det er en af de eneste gange, at der var ildkamp mellem modstandsbevægelsen og tyskerne. Poul Egede Olsen undslap med livet i behold.
- Han havde været væk i en uge, og da han kom kom hjem, havde han skudhuller i hatten og i det ene ærme. Selv om vi godt vidste, at det kunne ske han ikke kom hjem, var det en kæmpe lettelse, da jeg så ham, fortæller hun.
Forvirrende befrielse
Fem minutters gang fra Strandgården lå nabogården Strandhøj, hvor der boede en dansk nazist og hans familie.
Birgit Marboe er overbevist om, at naboerne må have haft
- Jeg tror den dag i dag, at de er grunden til, vi fik lov til at blive der. De kunne ikke undgå at se, hvad der foregik. De var nazister, men de var ikke landsforrædere. Vi snakkede med dem både før, under og efter krigen. Jeg billiger ikke nazismen, men jeg har den dybeste respekt for dem på Strandhøj. Det var kun faderen, der var nazist. Det var børnene ikke, fortæller hun.
Der skete meget omkring Strandgården, og der blev tit flyttet rundt på høstakken, der indholdt alt fra benzin til våben og ammunition.
- Jeg ved ikke, hvor mange der brugte vores gård, men der har i hvert fald været over hundrede forbi. Min svoger sagde engang, at det var lidt ligesom at være på Fredericia banegård, griner Birgit Marbæk.
Den 4. maj 1945 klokken 20.35 meddelte den engelske radio BBC, at Danmark var frit.
- Der var en forfærdelig stemning den nat. Jeg vil ikke sige panisk, men der skete så meget. De skulle ud og slås, der skulle samles folk, våben og det hele var lige lidt for spændende. Det var næsten det værste. Det var en forvirret, forstyrret aften. Godt nok var der befrielse, men hvad skulle der ske?, fortæller Birgit Marboe .
Det tog et døgn for hende før tanken om, at Danmark var frit sank ind.
- Jeg blev så forbavset over det. Jeg synes jo ikke, at vi havde gjort noget særligt. Det kom bag på mig, fordi jeg jo var vokset op med det. For mig var modstanden jo normal, forklarer Birgit Marboe.
Urth
