Hædersgave fra Hornsherred
I Hornsherred samlede egnens folk ind som støtte og tak til Gunnar Marboe for hans virke og bedrifter under besættelsen. På Dalby Kro fredag den 22. juni 1945 fik Gunnar og Katha Marboe overrakt 29.500 kr. og et standerur i Maghoni til en værdi af 3.000 kr. af beboerne i Hornsherred.
Uret har monteret en messingplade, hvorpå der er graveret følgende:
"Med tak for særlig fortjenstfuld indsats under Danmarks besættelse fra 9/4 til frigivelsen 5/5 1945.
Skænket Gunnar Marboe og hustru Katha Marboe, Strandgården fra en stor kreds af venner i Horns Herred."
Eisenhower, Randall, Marvel, Bjerregaard m.fl. takker Marboe for hans indsats:
Som tak for sin særlige indsats i forbindelse med modstandsarbejdet og for at have givet både bistand, husly og flugthjælp til den engelske pilot,
Charles T. Dillon modtog Gunnar Marboe en række diplomer og certifikater, blandt andet fra den daværende General of the Army,
Dwight D. Eisenhower, den britiske ambassadør A.W.G Randall, den amerikanske ambassadør Josiah Marvel jr. og den Sjællandske Division v. Bjerregaard.
Se materialet i fuldstørrelse i fotoalbummet her på siden.