BM13HolbkHavnKulkran
HOLBÆK HAVN. ’65’ og ’66’ havde oprindeligt været aktive modstandsfolk i Holbæk. De gik under jorden på Strandgården i oktober 1944, og blev en del af den organiserede modstand her under ledelse af Gunnar Marboe. Marboe havde i forvejen gode kontakter til Holbæk og havde en god kontakt til Egidiussen, der ledede modstandsarbejdet i Holbæk indtil han blev taget i efteråret 1944.
 
Strandgårdsgruppen stod for at hente i alt 20.000 liter benzin fra DDPAs (Det Danske Petroleums Aktieselskabs) lagre på havnen i Holbæk i perioden maj 1944-marts 1945.  
Benzinen blev kørt væk i en af DDPAs egne tankvogne. På Strandgården husker døtrene, at de flere gange så tankvognen, der – lige som de ’organiserede’ biler blev gemt af vejen i en halmstak på marken eller i laden.  Birgit og Gudrun fortæller, at de flere gange så naboen på vejen, når tankvognen kom kørende med ’organiseret’ benzin. Han hilste og han vendte så ryggen til.

Gruppen deltog i sprængningen af kulkranen på havnen den 9. februar 1945.  
Udarbejdet af Kirsten Løffler Reich - loefflerreich@gmail.com - COPYRIGHT
Lav din egen hjemmeside med mono.net